Hovedtræk i
beskæftigelsen
Den
offentlige beskæftigelse udgør godt 40 pct. af den samlede
beskæftigelse, og sektoren er derved den klart største målt
på beskæftigelse. Som det ses af Figur 1.1, er det i
særdeleshed er kvinderne, der beskæftiges i det offentlige.
Således har over 60 pct. af de beskæftigede kvinder et jobs i
den offentlige sektor. Blandt mændene er de største brancher
Fiskeri, fangst og landbrug samt Offentlig
administration og service, der hver udgør omkring en
fjerdedel af den samlede beskæftigelse blandt mændene.
Figur 1.1. Hovedbeskæftigelse
fordelt på køn og branche 2015
Det ses af
Figur 1.2, at beskæftigelsen følger en fast årsrytme. Figuren
afslører således betydende sæsonudsving, hvor beskæftigelsen
er lavest i 1. kvartal og topper i 3. kvartal. I 2015 var der
i gennemsnit pr. måned 2.223 flere personer i arbejde i 3.
kvartal i forhold til 1. kvartal. Det er endvidere
bemærkelsesværdigt, at beskæftigelsen i 4. kvartal 2015 lå
på det højeste niveau for et 4. kvartal i hele perioden
2008-2015 – dog kun marginalt højere end i 2008.
Figur 1.2. Beskæftigelsen fordelt
på kvartaler 2008-2015
Tabel 1.1
viser, at der er en vis variation i branchefordelingen
kommunerne i mellem. Offentlig administration og
service er dog den klart største branche i alle fire
kommuner, men eksempelvis spiller Fiskeri, fangst og
landbrug en langt større rolle i Qaasuitsup Kommunia,
hvor branchen udgør over en fjerdedel af beskæftigelsen, end
den gør i de øvrige tre kommuner.
Tabel 1.1 Hovedbeskæftigelse
fordelt på branche og kommune 2015
|
|
|
|
|
|
|
|
Antal
|
Pct.
|
Antal
|
Pct.
|
Antal
|
Pct.
|
Antal
|
Pct.
|
|
Alle ............................
|
2.828
|
100,0
|
10.781
|
100,0
|
4.554
|
100,0
|
7.367
|
100,0
|
|
Fiskeri,
fangst og landbrug ...........
|
348
|
12,3
|
829
|
7,7
|
848
|
18,6
|
2.060
|
28,0
|
|
Råstofudvinding ...................
|
32
|
1,1
|
84
|
0,8
|
5
|
0,1
|
2
|
0,0
|
|
Industri
..........................
|
2
|
0,1
|
142
|
1,3
|
62
|
1,4
|
28
|
0,4
|
|
Energi- og
vandforsyning ............
|
52
|
1,8
|
141
|
1,3
|
42
|
0,9
|
145
|
2,0
|
|
Bygge og
anlæg ..................
|
244
|
8,6
|
753
|
7,0
|
445
|
9,8
|
402
|
5,5
|
|
Handel
..........................
|
344
|
12,2
|
1.161
|
10,8
|
551
|
12,1
|
833
|
11,3
|
|
Hotel- og
restauration ...............
|
90
|
3,2
|
328
|
3,0
|
127
|
2,8
|
217
|
2,9
|
|
Transport
........................
|
218
|
7,7
|
1.345
|
12,5
|
434
|
9,5
|
442
|
6,0
|
|
Forretningsservice .................
|
82
|
2,9
|
769
|
7,1
|
230
|
5,1
|
174
|
2,4
|
|
Offentlig
administration og service .....
|
1.288
|
45,5
|
4.496
|
41,7
|
1.630
|
35,8
|
2.888
|
39,2
|
|
Øvrige
serviceerhverv ...............
|
83
|
2,9
|
587
|
5,4
|
139
|
3,1
|
105
|
1,4
|
|
Uoplyst
..........................
|
44
|
1,6
|
146
|
1,4
|
40
|
0,9
|
71
|
1,0
|
Tabel 1.2
viser udviklingen i såvel beskæftigelse som gennemsnitlig
månedsløn i de enkelte distrikter de seneste tre år.
Lønudviklingen fra 2013 til 2014 skal dog tolkes med en vis
varsomhed – særligt i distrikter hvor fangst og fiskeri
beskæftiger mange. Dette skyldes, at ændrede
indberetningsprocedurer i forbindelse med indhandling har
medført, at indhandlende fangere og fiskeres ”løn” fra og med
2014 er nettoopgjort (omkostningerne er fratrukket) ud fra
selvangivelsesoplysninger. Før 2014 er disse indhandleres
”løn” bruttoopgjort (indhandlingsbeløbet) – læs mere herom i
Afsnit 2.3.3.
Tabel 1.2 Beskæftigelse og
månedsløn fra hovedbeskæftigelse fordelt på distrikter
|
|
Antal beskæftigede personer i gennemsnit pr.
måned
|
Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
(kr.)
|
|
|
2013
|
2014
|
2015
|
2013
|
2014
|
2015
|
|
Hele landet .............
|
25.461
|
25.167
|
25.620
|
25.671
|
25.157
|
26.030
|
|
Nanortalik
...............
|
665
|
654
|
669
|
18.587
|
17.811
|
18.361
|
|
Qaqortoq
...............
|
1.480
|
1.458
|
1.469
|
23.823
|
22.857
|
23.997
|
|
Narsaq
.................
|
734
|
727
|
691
|
22.608
|
21.063
|
22.236
|
|
Paamiut
................
|
687
|
641
|
627
|
21.453
|
20.535
|
20.967
|
|
Nuuk ..................
|
8.847
|
8.712
|
9.045
|
31.061
|
31.132
|
32.071
|
|
Maniitsoq ...............
|
1.435
|
1.451
|
1.545
|
21.883
|
21.148
|
22.726
|
|
Sisimiut
.................
|
3.018
|
3.025
|
3.009
|
25.037
|
25.117
|
26.146
|
|
Kangaatsiaq .............
|
411
|
428
|
446
|
18.557
|
17.368
|
17.564
|
|
Aasiaat
.................
|
1.347
|
1.353
|
1.373
|
20.982
|
21.311
|
21.941
|
|
Qasigiannguit ............
|
589
|
593
|
546
|
20.848
|
19.283
|
20.698
|
|
Ilulissat
.................
|
2.268
|
2.218
|
2.211
|
25.015
|
23.635
|
24.056
|
|
Qeqertarsuaq ............
|
382
|
377
|
375
|
24.335
|
21.629
|
22.469
|
|
Uummannaq
.............
|
1.050
|
1.020
|
1.070
|
21.651
|
20.195
|
21.407
|
|
Upernavik
...............
|
1.042
|
1.030
|
1.086
|
21.383
|
20.530
|
19.431
|
|
Qaanaaq
...............
|
243
|
264
|
261
|
16.677
|
16.657
|
17.722
|
|
Tasiilaq
.................
|
984
|
962
|
962
|
20.413
|
19.773
|
20.023
|
|
Ittoqqortoormiit ...........
|
142
|
137
|
146
|
20.652
|
21.250
|
21.766
|
Tabel 1.3 Beskæftigelse og
beskæftigelsesgrad fordelt på alder 2010 og 2015
|
|
Fastboende befolkning1
|
Beskæftigelse i gennemsnit pr. måned (antal)
|
Beskæftigelsesgrad i gennemsnit pr. måned (pct.)
|
|
|
2010
|
2015
|
2010
|
2015
|
2010
|
2015
|
|
Alle
|
42.315
|
42.610
|
25.583
|
25.620
|
60,5
|
60,1
|
|
15-19
år
|
4.209
|
3.569
|
1.280
|
893
|
30,4
|
25,0
|
|
20-24
år
|
4.302
|
4.175
|
2.381
|
2.230
|
55,3
|
53,4
|
|
25-29
år
|
3.796
|
4.186
|
2.462
|
2.663
|
64,9
|
63,6
|
|
30-34
år
|
3.306
|
3.847
|
2.437
|
2.718
|
73,7
|
70,7
|
|
35-39
år
|
3.117
|
3.211
|
2.413
|
2.439
|
77,4
|
76,0
|
|
40-44
år
|
4.746
|
2.962
|
3.571
|
2.283
|
75,2
|
77,1
|
|
45-49
år
|
5.269
|
4.532
|
3.970
|
3.384
|
75,3
|
74,7
|
|
50-54
år
|
4.279
|
5.003
|
3.094
|
3.630
|
72,3
|
72,6
|
|
55-59
år
|
3.097
|
3.940
|
2.065
|
2.770
|
66,7
|
70,3
|
|
60-64
år
|
2.262
|
2.762
|
1.305
|
1.743
|
57,7
|
63,1
|
|
Over 64
år
|
3.932
|
4.423
|
606
|
866
|
15,4
|
19,6
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Anm.: Det bør understreges, at
ledighedsprocenten ikke kan udledes af
tabellen.
1
Den fastboende befolkning er defineret som alle
borgere, der var bosiddende i landet både i starten og
i slutningen af opgørelsesåret.
Kilde:
Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB5
|
Det fremgår
af Tabel 1.3, at beskæftigelsesgraden blandt fastboende er
faldet en anelse med 0,4 procentpoint fra 2010 til 2015. Det
er dog særligt de ældste aldersgrupper, der nu hyppigere er i
beskæftigelse, mens andelen af yngre i beskæftigelse omvendt
er faldet over de fem år. I gennemsnit var 60,1 pct. af den
fastboende befolkning over 14 år i beskæftigelse i 2015 pr.
måned.
Figur 1.3 Beskæftigelsesgrad
fordelt på distrikter 2015
Figur 1.3
viser, hvor stor en andel af den fastboende befolkning over
14 år, der var i beskæftigelse på et tidspunkt i løbet af
2015, og hvor stor en andel, der i gennemsnit var i
beskæftigelse pr. måned. De lyseblå områder kan tolkes som en
gennemsnitlig arbejdskraftreserve. Figuren viser, at der er
visse geografiske forskelle – i Nuuk og Uummannaq distrikter
var 82 pct. af den fastboende over 14 år i beskæftigelse i
løbet af 2015, mens blot var 67 pct. i Nanortalik
distrikt.
Nuuk distrikt
havde også den højeste beskæftigelsesgrad i gennemsnit pr.
måned. Her var 68 pct. af befolkningen i gennemsnit i
beskæftigelse, mens det tilsvarende tal for Qaanaaq og
Tasiilaq distrikter var helt nede på 46 pct.
Tabel 1.4 Hovedbeskæftigelse og
løn fordelt på nationaliteter
|
|
Antal hovedbeskæftigede i gennemsnit pr. måned
|
Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
(kr.)
|
|
|
2013
|
2014
|
2015
|
2013
|
2014
|
2015
|
|
Alle ...................................
|
25.461
|
25.167
|
25.620
|
25.671
|
25.157
|
26.030
|
|
Danmark
(født i Grønland) ..................
|
21.807
|
21.695
|
22.214
|
22.779
|
22.214
|
23.111
|
|
Danmark
(født uden for Grønland) ............
|
3.241
|
3.083
|
2.993
|
43.865
|
44.872
|
46.303
|
|
Norden
................................
|
112
|
94
|
124
|
54.777
|
54.693
|
56.561
|
|
Europa
................................
|
76
|
73
|
63
|
39.688
|
34.683
|
37.015
|
|
Afrika
..................................
|
8
|
6
|
8
|
27.876
|
27.902
|
35.633
|
|
Amerika
................................
|
24
|
23
|
20
|
37.051
|
29.495
|
33.224
|
|
Asien
..................................
|
193
|
190
|
193
|
22.999
|
22.390
|
23.085
|
Tabel 1.4 og
Tabel 1.5 giver et indblik i beskæftigelsen blandt fastboende
udlændinge i landet. Af diskretionshensyn er nationaliteterne
grupperet efter kontinent – dog er statsborgere i de øvrige
nordiske lande slået sammen i en selvstændig gruppe.
Endvidere er danske statsborgere opdelt efter fødested.
Tabel 1.5 Antal hovedbeskæftigede
i gennemsnit pr. måned fordelt på nationalitet og branche
2015
|
|
Danmark (født i Grønland)
|
Danmark (født uden for Grønland)
|
Norden
|
Europa
|
Afrika
|
Amerika
|
Asien
|
|
Alle ............................
|
22.214
|
2.993
|
124
|
63
|
8
|
20
|
193
|
|
Fiskeri,
fangst og landbrug ...........
|
3.887
|
169
|
14
|
2
|
2
|
0
|
10
|
|
Råstofudvinding ...................
|
83
|
37
|
0
|
3
|
1
|
0
|
0
|
|
Industri
..........................
|
195
|
36
|
1
|
0
|
0
|
1
|
1
|
|
Energi- og
vandforsyning ............
|
312
|
64
|
1
|
2
|
0
|
1
|
0
|
|
Bygge og
anlæg ...................
|
1.474
|
345
|
10
|
7
|
0
|
2
|
6
|
|
Handel
..........................
|
2.617
|
239
|
3
|
0
|
0
|
0
|
30
|
|
Hotel- og
restauration ...............
|
558
|
100
|
3
|
4
|
0
|
0
|
98
|
|
Transport
........................
|
2.018
|
370
|
33
|
12
|
1
|
1
|
11
|
|
Forretningsservice .................
|
961
|
335
|
7
|
3
|
1
|
4
|
21
|
|
Offentlig
administration og service .....
|
9.111
|
1.120
|
28
|
23
|
3
|
9
|
11
|
|
Øvrige
serviceerhverv ...............
|
777
|
122
|
4
|
2
|
0
|
2
|
6
|
|
Uoplyst
..........................
|
221
|
55
|
19
|
6
|
0
|
1
|
0
|
Tabel 1.6 Beskæftigelse og
gennemsnitlig månedsløn fordelt på højest fuldført
uddannelse
|
|
Antal beskæftigede i gennemsnit pr. måned
|
Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse
(kr.)
|
|
|
2013
|
2014
|
2015
|
2013
|
2014
|
2015
|
|
Alle .................................................
|
25.461
|
25.167
|
25.620
|
25.671
|
25.157
|
26.030
|
|
Folkeskole
............................................
|
13.882
|
13.399
|
13.534
|
20.994
|
20.057
|
21.073
|
|
Gymnasieuddannelse ...................................
|
1.160
|
1.222
|
1.278
|
24.599
|
23.939
|
24.246
|
|
Erhvervsuddannelse; Samlet ..............................
|
6.418
|
6.514
|
6.650
|
27.606
|
27.419
|
28.209
|
|
Erhvervsuddannelse; Kunst og
humaniora .......................
|
144
|
153
|
153
|
27.170
|
27.400
|
28.293
|
|
Erhvervsuddannelse; Erhverv,
administration og jura ................
|
1.529
|
1.522
|
1.546
|
26.712
|
27.683
|
27.206
|
|
Erhvervsuddannelse;
Ingeniørvidenskab, produktion og
konstruktion .....
|
2.327
|
2.322
|
2.343
|
30.399
|
30.093
|
30.743
|
|
Erhvervsuddannelse; Landbrug,
skovbrug, fiskeri og veterinær .........
|
260
|
330
|
353
|
31.235
|
28.718
|
31.733
|
|
Erhvervsuddannelse; Sundhed og
velfærd .......................
|
1.359
|
1.373
|
1.383
|
21.477
|
21.463
|
22.048
|
|
Erhvervsuddannelse;
Servicesektor ............................
|
708
|
721
|
778
|
30.616
|
28.773
|
31.621
|
|
Erhvervsuddannelse;
Øvrige .................................
|
89
|
93
|
95
|
29.700
|
29.230
|
30.548
|
|
Suppleringskursus ......................................
|
137
|
145
|
173
|
19.121
|
18.624
|
20.573
|
|
Videregående uddannelse ...............................
|
3.865
|
3.887
|
3.984
|
39.809
|
39.571
|
40.042
|
Det ses af
Tabel 1.6, at over halvdelen af de beskæftigede ikke har
fuldført anden uddannelse end folkeskolen. Tabellen viser
også, at der er en betydelig sammenhæng mellem
uddannelsesniveau og gennemsnitsløn. Eksempelvis optjente
personer med en videregående uddannelse i gennemsnit næsten
dobbelt så høj løn som personer uden anden uddannelse end
folkeskolen. Det skal dog bemærkes, at arbejdstiden ikke er
inddraget lønopgørelsen, og det må formodes, at andelen af
fuldtidsbeskæftigede er højest blandt de højtuddannede.
Dette forhold er formentlig også den primære årsag til det
lave lønniveau blandt personer med suppleringskursus som
højest fuldførte uddannelse. En betydende andel af personerne
i denne uddannelsesgruppe må formodes at være i gang med en
videregående uddannelse, hvorfor mange formentlig kun er
deltidsbeskæftiget.